Praktisk info

Læs om lukkedage, påklædning og meget mere.

Lukkedage

Daginstitutionerne i Frederikssund Kommune holder ferielukket uden behovspasning på de i Dagtilbudsloven lovfastsatte lukkedage

  • Alle helligdage
  • 5. juni
  • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
  • Dagene mellem jul og nytår inkl. 31. december

Daginstitutionen holder lukket, hvis der ikke er børn med pasningsbehov. Der er dog bagvagt, selv hvis der ingen børn er i huset.

For at udnytte ressourcerne bedst muligt vil forældrene blive spurgt, om de har behov for pasning på dage, hvor der traditionelt er et begrænset pasningsbehov

Påklædning

Børnene skal være praktisk påklædt afhængigt af årstiden. Vi er ude hver dag og i alt slags vejr.

Så husk venligst:

  • Overtøj der passer til årstiden
  • Fodtøj der sidder fast på foden og er behageligt at gå i. Vi anbefaler ikke clocs.
  • Om vinteren flyverdragt eller jakke og bukser, hue, vanter, varme støvler, varm trøje, thermotøj.
  • Regntøj og gummistøvler + en varm trøje til at have under regntøj i stedet for jakken.
  • Skiftetøj, dvs. mindst et helt sæt tøj fra inderst til yderst. Det danske vejr kan betyde vådt tøj fra inderst til yderst.

Sørg gerne for at tøj og sko er nemt for barnet at håndtere. Vi anbefaler velcro sko fremfor snøresko.

Der er plads til skiftetøj i barnets kurv. Skriv navn i barnets tøj/sko det hjælper os i hverdagen, når tingene har gemt sig. Hvis vi finder tøj uden navn, lægger det i glemmekassen. Ellers bruger vi ikke tid på at lede efter bortkommet tøj. Dette er forældrenes ansvar

Børn på legepladsen

I børnehaven sender vi ikke de mindste på legepladsen uden en voksen. Men de større børn kan have et ønske om at starte dagen ude, efter de har sagt farvel til jer hvor vi normalt er inde. Det vil vi gerne imødekomme så vidt muligt med samtykke fra jer. Derfor kan de større børn efter vores skøn, lege uden en voksen i kortere tid, i små grupper på 4 til 6 børn. Det er altid de voksne der vurdere hvilke børn, som kan være ude sammen

Legetøj

Børnene er velkomne til at medbringe eget legetøj hjemmefra, dog påtager vi os ikke ansvaret for dette. Husk også navn på, vi har tusser der kan skrive på det meste.

Vær opmærksom på, at medbragt legetøj nemt kan blive væk eller havne blandt børnehuset legetøj.

Våben er fascinerende legetøj for mange børn, men de skaber sjældent de bedste lege. Derfor opfordre vi som udgangspunkt til at lade våbene blive derhjemme.

Vær også opmærksom på om det er snore bundet om legetøjet som kan give kvælningsfare.

Madkasser

Sørg for at børnene har madkasser med navn på, som de selv kan åbne og lukke.

Som udgangspunkt har vi ikke en kostpolitik i børnehuset, men vi opfodrer på det kraftiste til gode og sunde madpakker, der giver børnene energi til hele dagen: altså bestående hovedsageligt af rugbrød, frugt og grønt. Begræns mængen af snacks.

ligeledes opfordre vi til vand i drikkedunken.

Vi har ingen sukkerpolitik og derfor kan vi både finde på at bage kage, spise is på en sommerdag eller nyde jeres medbragte lækkerier til børnefødselsdage.

Oprydning og garderober

Hjælp jeres barn med at få sat på plads, der hvor det har leget. Hold orden i garderoben, så der ser pænt og indbydende ud. Børnene og vi, skal nemt kunne finde skiftetøj mv. Husk også at rydde op på gulvet under garderobepladsen.

Tag tegninger, ekstra tøj m.m. med hjem, så rengøringen kan komme ordentligt til. Vi prioriterer grundig rengøring højt, så vi er gode til at rydde op.

Årlige begivenheder og ture ud af huset

  • Påskefrokost
  • Bedsteforældredag; vi laver aktiviteter og hygger med bedsteforældre
  • Halvårlige arbejdsdage, hvor vi forventer I deltager
  • Besøg i legejunglen
  • Husets fødselsdag, men dertilhørende bondegårdstur
  • Sommerfest, for børn, forældre og personale
  • Snake City Jazzfestival børneoptog, hvor vi slipper balloner fri og hører musik
  • Ugentlig tur i gymnastiksalen
  • Risengrødsdag i december
  • Julefest med Luciaoptog
  • Julefrokost for børnene
  • Julegudstjeneste i en af områdets kirker
  • Bibliotekstur
  • Bog Grand Prix
  • Biograftur
  • Maddag, hvor børnehuset står for frokosten
  • Ugentlige ture ud af huset

Planlægning og kommunikation

  • Vi laver ugeplaner.
  • Vi bruger vores årshjul.
  • Vi kommunikerer dagligt med forældrene på Famly, som man altid ved hvad der foregår i huset.
  • Vi inviterer til årssamtaler, overgangssamtaler og skolesamtaler.